HISTORIE OM Grevinge Kirke

 

Grevinge kirke

 

Grevinge kirke er en gammel og betydelig landsby kirke, der kan ses langvejs fra.

Den ligger solidt i udkanten af Grevinge by – i landskabet ned mod den inddæmmede Lammefjord.


Grevinge kirke er opført som en romansk kampestens bygning – ca. i midten af 1100-tallet

– oprindelig kun som skib og kor. Man kan endnu se de oprindelige vinduer med indfatning af frådsten på nordsiden, ligesom hjørne kvadrene fra det ældste kirkeskib stadig kan ses.

Over hvælvingerne ses kalkmaleri rester fra 1200-tallet.


De ældste dele af den oprindelige bygning indgår endnu i skibet, der blev forhøjet i 1400-tallet og siden er tårnet tilføjet. Koret er tilføjet år 1450. Der er to våbenhuse – et nordligt fra 1400-tallet og et sydligt fra 1500-tallet. Det nordlige fungerer i dag som ligkapel. Endelig tilføjedes et sakristi i 1525.


Bygningen er opført i munkesten, marksten og frådsten. Der er foretaget flere restaureringer af kirken gennem tiden, mest gennemgribende i 1865, hvor de kalkede ydrelag blev afrenset, og i 1972/73, hvor kirken blev omfattende restaureret, og hvor gulvene blev omlagt.


Som følge af sit tidligere og langvarige tilhørsforhold til Københavns Universitet, fra 1571 – 1934, eksisterer der mange bevarede regnskaber, som fortæller om kirkens vedligeholdelse. Bl.a. anfører universitetslektor, Ludvig Holberg i 1748, at større reparationer kræver syn.

 

Helleristningsstenene

På helleristningsstenene i tårnets nordside og i østgavlen ses såkaldte “håndtegns-sten”, der stammer fra bronzealderen, 1000 – 900 f. Kr. Østgavlens sten blev endda først opdaget i 1987.


Tårnet

Tårnet er af den sædvanlige vestsjællandske type. Forneden på tårnets sydside ses en senromansk sten med palmeornament. I tårnrummet ses et stort, spidsbuet vindue med glasmaleri af Gerda Swane. Loftet har et prægtigt stjerne hvælv.


Gravstenen i våbenhuset

I våbenhuset står en gravsten, som provst Povel Bie satte over sin første kone og deres to døde børn.


Kirkeklokkerne

Kirken har to prægtige klokker. Den største og den ældste er fra år 1518 og støbt af Fastenowe,

der var middelalderens bedste klokkestøber. Hans klokker er kendt både for deres fortrinlige klang

og holdbare kvalitet. Klokken bærer inskriptionen oversat fra latin:

“Englands strålende stjerne, Botolfus, er oprunden, som i sin tid vil give sin frugt”.

Andreas Petersøn var kirkens kapellan år 1518”.

Den lille klokke var oprindeligt støbt i år 1616, men blev omstøbt i 1857.


Gerda Swane’s vindue

Bag orglet i tårnets vindue – ses Gerda Swane’s smukke glasmaleri “Lad de små børn komme til mig”  fra 1961. Kirken har som nærmeste kirke til Malergården en særlig betydning for familien Swane. Både Sigurd Swane og Hanne Swane er begravet på kirkegården ved kirkens syd mur, til højre for våbenhuset.


Fresken af Larsen Stevns

På korvæggen bag alteret har Niels Larsen Stevns malet en fresken i 1924.  Den forestiller Kristi opstandelse og himmelfart. Det “tomme rum” i midten af billedet skyldes, at den gamle altertavle tidligere var ophængt der.


Niels Larsen Stevns (1864 – 1941) var medhjælper for Joakim Skovgaard til han i en alder af 40 år begyndte at arbejde selvstændigt. Han malede bl.a. billeder og korvægge i 8 kirker, hvoraf de øvrige 7 ligger i Jylland.


Alterbordet

Alterbordet er af kalksten fra Grønland, og er fra kirkens anden restaurering i 1972/73. På alteret står to vaser udført af Birgit Krogh 1989 og et kors i glasmosaik. Alterstagerne er fra ca. 1550 – 75.


Alter skranken

Alter skranken består af dele af et gammelt smedejernsgitter, givet af provst Povel Bies enke.
Hendes forbogstaver og årstal ses på midterstykket.


Prædikestolen

Prædikestolen, der er fra 1604 er bygget af endnu ældre dele. I 1621 blev de 4 evangelister

og 8 englehoveder påsat. I 1654 blev prædikestolen malet, forgyldt og forsynet med inskriptionen:

“Denne kirks patron Ole Worm. Doctor i medicin og filosofi”.


Inskriptionen vidner om, at kirken tilhørte universitetet fra 1571 – 1934, og gav underhold og patronatsret til den anden professor i medicin, som i 1654 var den navnkundige

Ole Worm – patron for kirken 1624 – 1654.



Ole Worm, af Ole Haslund, u.dat.,

Kopi efter Karel van Mander III.

(Det Nationalhistoriske Museum

på Frederiksborg, Hillerød)


Lysearmen

Lysearmen ved prædikestolen er købt på auktion i 1725.


Sengotisk kalkmaleri

Kalkmaleriet ved prædikestolen forestiller Den Hellige Katarina og Kristus som smertensmand.


Den gamle altertavle

Den gamle altertavle, der nu hænger på kirkeskibets nordvæg, er malet af Adam Müller i 1838, og forestiller “Kristus i Emmaus”. Den oprindelige ramme var nygotisk, og er nu ramme om præste-rækketavlen i våbenhuset. Den nuværende ramme om den gamle altertavle skyldes Martin Borch 1916. Altertavlen var oprindeligt ophængt midt i Niels Larsen Stevns fresken på korets endevæg. Under tavlen står:


“Han tog brødet, velsignede det og gav dem det.

Da åbnedes deres øjne og de kendte ham.”


Døbefont

Romansk døbefont af granit. Hugget i granit fra kirkens ældste tid.


Dåbsfadet

Dåbsfadet, der er fra 1905, er en gave fra Københavns Universitet, som førhen ejede kirken.


Krucifiks i skibet 

I kirkeskibets nordlige side, er ophængt et korbuekrucifiks med tornekrone af tovværk.

Fra år 1584. Korset er 148 cm højt.


Orgel

Orglet, der er bygget af Jensen & Thomsen I Hillerød i 1973 havde oprindeligt 8 stemmer.

I 1989 blev det udvidet, så det nu har 13 stemmer, 2 manualer samt pedal.


Kirkeskibet

Kirkeskibet fra ca. 1927. Barken "Håbet" er bygget og skænket af bådebygger Olsen, Holbæk,

der var født i Grevinge.



Kirkens skatte…


Alterkalken

Universitets kalken er en stor forgyldt kalk og disk. Fornyet i 1887, stadig med indskriften

fra 1674 med universitetets våben på kalken.

Den lille Kalk

En transportabel kalk til nadver i hjemmet m.fl. Den er anskaffet i 1756.

Den store alterkande

Den store alterkande er anskaffet i 1896.

Oblat æske og alterkande

Fornemt sæt skænket af ritmester Leegel og frue 1701.

Røgelses kar

Senromansk røgelses kar i bronze fra den katolske tid.

Befinder sig i dag på Nationalmuseet.


Forside   I   Gudstjenester   I   Kirkebladet   I   Det sker   I   Links   I   Kontakt  I  Konfirmander   I  Minikonfirmander  I  18 idéer 2014