
Leonora Christina – heks eller heltinde?
Få kvinder i Danmarkshistorien har haft så omskifteligt et liv som kongedatteren Leonora Christina, forfatteren til Danmarks første selvbiografi ”Jammersminde”. Fra Christian den 4.´s feterede yndlingsdatter til landsforræderen Corfitz Ulfeldts fængslede hustru. Hendes eftermæle har været omtrent lige så turbulent som hendes liv, og historien om kongedatteren er i det hele taget ”værdigt en roman” som hun også selv gav udtryk for. Tag med på en rejse fra Københavns Slots fløjlsgemakker til Blåtårns stinkende fangehul onsdag den 10. maj kl. 19 hvor Anders Tangaa Jensen vil fortælle om Leonora Christina liv og eftermæle.